Chaufførnyt
Græsted Veterantræf
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Job i Transport
Nordsjællands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Fra fotoalbummet...

Dtl magasinet
Amukurs.dk
Arbejdstilsynet
Ulykke Patientforeningen
Artikelhierarki
Husk fornyelse af fartskriverkort
De første førerkort og virksomhedskort til den digitale fartskriver er allerede faldet for udløbsgrænsen, som er 5 år. Hvis udløbsgrænsen er overskredet, må man ikke køre, før man har fået et nyt førerkort. Hen over sommeren har der ellers været forskellige bud både fra myndigheder og menigmand om, hvilke regler der gjaldt, når udløbsdatoen for førerkortet blev overskredet.

Nu har Rigspolitiet imidlertid slået fast, at det ikke er tilladt at køre lastbil med digital tachograf, hvis førerkortet er udløbet og dermed er blevet uvirksomt. Samtidig med præciserer Rigspolitiet, at man ikke kan køre på udskrifter fra tachografen, når udløbsdatoen er overskredet. Det er kun tilladt at køre på udskrifter når førerkortet mistes, stjæles eller bliver uvirksomt inden for gyldighedsperioden på 5 år.

Rigspolitiet har i samarbejde med sine kortleverandører udarbejdet nogle retningslinjer, som gælder ved fornyelse af fartskriverkortene. Følgende retningslinjer gælder, og det tager op til 10 arbejdsdage at få et nyt fartskriverkort:

Førerkort:
• Du kan søge om nyt førerkort op til 2 måneder før udløbsdatoen.
• Du skal søge om nyt førerkort senest 15 dage før udløbsdatoen (hvis du vil være sikker på at have det i hånden, når anvendelsesdatoen træder i kraft).
• Det fornyede førerkort gælder dagen efter, at det gamle udløber.

Husk: Du skal medbringe dit gamle førerkort 28 dage efter udløbsdatoen. Du skal også huske at downloade eventuelle data fra førerkortet.

Virksomhedskort:
• Her gælder de samme tidsfrister, som gælder for førerkortet.

• Bemærk, at virksomheden skal udfylde en ansøgningsblanket for samtlige virksomhedskort, den ønsker at forny. Proceduren er anderledes i forhold til førstegangsudstedelsen af virksomhedskort, hvor man blot kan anføre, hvor mange man ønsker. Det skyldes, at virksomhedskortet bliver forsynet med et unikt nummer, som får et ”gentagelsesnummer”.

Du skal ansøge om fartskriverkort på en politistation, hvor der er ekspedition (normalt lokalpoliti). Nye kort sendes til ansøgerens hjemadresse.


Kilde: DTL