Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Job i Transport
Nordsjællands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Chaufførnyt
Dtl magasinet
Fra fotoalbummet...

Amukurs.dk
Arbejdstilsynet
Ulykke Patientforeningen
Vejsidesyn af erhvervskøretøjer
NyhedFærdselsstyrelsen har skærpet kontrollen med tunge køretøjer på vejene. Det sker på baggrund af direktiv 2014/47/EU, der finder anvendelse fra den 20. maj 2018, og som bl.a. fastsætter nye krav til antallet af vejsidesyn. Det betyder, at styrelsen i samarbejde med politiet årligt har en målsætning om at kontrollere cirka 5000 danske og udenlandske køretøjer.

Hvorfor vejsidesyn?
Formålet med vejsidesyn af erhvervskøretøjer er at kontrollere, at køretøjerne er i en teknisk sikker og miljømæssig acceptabel tilstand – både for færdselssikkerheden og miljøet. Vejsidesynet er dermed et supplement til det periodiske syn.

Selvom køretøjerne skal synes hvert år, er det ikke tilstrækkeligt, at køretøjerne kun vedligeholdes og repareres i forbindelse med det årlige syn. Erhvervskøretøjer kører ofte mange kilometer om året, og det er derfor vigtigt, at køretøjerne løbende vedligeholdes.

Hvad skal du være opmærksom på ved et vejsidesyn?
De mest forekommende fejl ved vejsidesyn er f.eks. fejl på køretøjers bremser og dæk samt lysende kontrollamper, der indikerer fejl ved f.eks. motorstyring eller ABS-bremser.

I lastbiler er der derudover ofte eftermonteret udstyr som f.eks. hylder på instrumentbrættet eller vindafvisere, der forringer udsynet gennem forruden eller de forreste sideruder. Andre fejl ved lastbiler kan være, at der er eftermonteret flere lygter end tilladt.

I busser ses der ofte fejl i forbindelse med nødudgange. Det kan være manglende mærkning af nødudgange, at der mangler værktøj i forbindelse med nødudgangen, eller at dørene ikke kan nødåbnes, fordi betjeningsanordningen ikke virker.

Føreren kan som hidtil blive frakendt førerretten, hvis det vurderes, at fejl og mangler er af sikkerhedskritisk karakter, og at væsentlige hensyn til færdselssikkerheden er tilsidesat. Derudover bliver bødeniveauet hævet for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler ved tunge motorkøretøjer og for ulovlig støj fra motordrevne køretøjer fra den 1. januar 2020.

På grund af de flere vejsidesyn kan der således være en god økonomi i at sikre, at køretøjet er godt vedligeholdt. Foruden at risikere en bøde, hvis et køretøj ikke er i orden, kan det have betydelige økonomiske omkostninger for den enkelte vognmand, hvis et køretøj skal tages ud af drift, fordi det er blevet indkaldt til syn eller har fået køreforbud ved et vejsidesyn.

Læs mere om emnet på Færdselsstyrelsens hjemmeside med følgende ordlyd. Et vejsidesyn er et syn af tunge erhvervskøretøjer ved vejsiden
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.