Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Job i Transport
Nordsjællands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Chaufførnyt
Dtl magasinet
Fra fotoalbummet...

Amukurs.dk
Arbejdstilsynet
Ulykke Patientforeningen
ITD - Magda skabte fokus på trafiksikkerhed
NyhedTrafiksikkerhed fik igen fokus, da ITD, brancheorganisation for dansk vejgods, rullede Lastbilkaravanen ud på de danske landeveje. Børnene, som alle gik i 0.-2. klasse, oplevede at sidde i en lastbil og få øje på deres kammerater, få tjekket cykel, quizze i trafikskilte og møde politiet, men ikke mindst synge og danse med Magda.

- De er vilde med Magda, og de lytter, når hun fortæller om lastbilernes vigtighed for, at vi kan få mælk, is og badebolde bragt frem til butikker, fortæller Malene Vitus, projektleder på Lastbilkaravanen.

- Når Magda har sunget for de mellem 200-350 børn kommer de på skift op i en lastbil, hvor de møder en rigtig chauffør, og de får stillet deres nysgerrighed. Det er en god oplevelse, og børnene går til sidst syngende herfra, mens de enten highfiver Magda eller giver hende en krammer.

Pointerne bliver hængende
Lastbilkaravanen besøgte i år mere end 2.500 elever, og det betyder at en masse børn er blevet klar over udfordringerne ved en lastbils højre fordæk, den såkaldte kritiske zone. Og det er noget, som har virket.

- Når man ser og hører børnene gå at synge ”bliv bag ved lastbilen” og ”væk fra det dæk” som er sange Magda synger, mærker man tydeligt effekten af vores kampagne, fortæller Malene Vitus.

- Jeg har hørt fra flere lærere, at børnene bruger de trafikveste, vi udleverer, og de synger også sangene i skolen, at vi har besøgt dem. Vi tror på, at det livsvigtige emne skal leges ind uden nogle løftede pegefingre, så kampagnen arbejder med musik, dialog, dans og leg.

Kommunerne var begejstrede
Der er ingen tvivl om, at børnene lærte en masse om trafiksikkerhed, og det er blevet muligt igennem et godt samarbejde med de kommuner, som karavanen besøgte. I Assens Kommune var et en stor glæde for borgmester Søren Steen Andersen, at lastbil kom forbi:

- I Assens Kommune har vi stor fokus på trafiksikkerhed og specielt på skoleveje og omkring skoleelever. Begrundelsen er, at vi rigtig gerne vil understøtte, at børn fra en tidlig alder lærer at begå sig sikkert og rigtigt i trafikken. På den måde opnår vi, at børn og voksne er trygge ved at bevæge sig aktivt til fods og på cykel i deres dagligdag, samtidig med at vi forhåbentlig undgår alvorlige ulykker.

Assens Kommune etablerer i 2019 en del strækninger med to minus en-veje, som netop giver bedre forhold for bløde trafikanter og sænker hastigheden. Netop af den grund er borgmesteren glad for et arrangement som Lastbilkaravanen.

- Eleverne lærer, hvor de skal placere sig i forhold til store køretøjer som lastbiler og landbrugsmaskiner, siger, udtaler Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune.

Magda kom i fjernsynet
Undervejs på hele karavanen var der journalister og fotografer til stede fra lokalaviser, regionale radiostationer, men også de landsdækkende medier kiggede forbi. Du finder links i bunden af denne nyhed.

- Det spreder budskabet endnu længere ud, når medierne besøger os, og de bringer billeder og lyd af eleverne med grønne refleksveste, Magda, lastbilerne og trafiksikkerhed i fjernsyn, radio og avisspalter, siger Malene Vitus.

- Det skærper fokus på trafiksikkerhed, som i sidste ende er med til at redde liv og holde ulykkestallet lavt. Vi har som branche et samfundsansvar, fordi vi fylder på vejene, og jo længere vi når ud, desto færre børn og unge bliver involveret i en ulykke. Og forhåbentligt taler eleverne også med deres forældre om, hvad de har oplevet, så budskabet også rammer dem.

Lastbilkaravanen besøgte i 2019 skoler i Hvidovre, Sorø, Assens og Silkeborg og holdt også et åbent arrangement ved Kolding Storcenter.

Tak til de medlemsvirksomheder, der stillede op med lastbiler og chauffører til Lastbilkaravanen 2019

Det er medlemsvirksomheder, der frivilligt stiller bil og chauffør til rådighed, når Lastbilkaravanen er på sin landsdækkende tur. Uden dem var kampagnen ikke mulig.

Også en stor tak til FDE Fonden, som økonomisk støtter kampagnen.

Her er de medlemsvirksomheder, som deltog i kampagnen i år:

Alex Andersen. Ølund A/S, Anders Nielsen & Co A/S, BM Bakkegården ApS, Demstrup Autotransport – Preben Hansen ApS, DSV Road A/S, Euro Logistics Denmark A/S, Event Carrier A/S, H. Daugaard A/S, Hans Juel Jensen ApS. Vognmand og Entreprenør, Heidelbergcement Northern Europe Pumps And Trucks A/S, Henrik Skov Christensen ApS, Jh Transport & Logistics A/S, Johannesen Kran & Maskintransport ApS, K.V. Markussen A/S, L.M. Transport, Ans A/S, Lars Nielsen, Poul Schou A/S, Rørby Johansen A/S. Herlufmagle, S. Chr. Sørensen A/S. Skodborg, Silkeborg Flytteforening, Snave Vognmandsforretning ApS, Søholt Transport ApS.


Hold øje med videoer og billeder fra turen på www.lastbilkaravanen.dk

Kilde: ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.