Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Job i Transport
Nordsjællands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Nyeste artikler
DTL magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Amukurs.dk
Arbejdstilsynet
Ulykke Patientforeningen
Kronprinsesse Marys Bro åbner for trafik mandag den 30. september
TrafikNu er der ikke længe til. Om tre dage kan biler, lastbiler og motorcykler indtage den firesporede motortrafikvej henover Roskilde Fjord. Kronprinsesse Marys Bro forventes at aflaste Kronprins Frederiks Bro mærkbart og at give tidsbesparelser til trafikanterne på op til 30 minutter i morgenmyldretiden.

Omkring klokken 5 mandag den 30. september åbner Kronprinsesse Marys Bro for trafik, så broen er klar til myldretidstrafikken samme morgen. Politiet vil være på stedet for at sætte trafikken i gang.

Lørdag den 28. september indvies broen med ca. 10.000 til 30.000 gæster, og søndag den 29. september afholdes et triatlon på og under broen. Men mandag morgen er weekendens aktiviteter og oprydningen efter dem vel overstået, og broen er klar til de morgenfriske trafikanter.

”Det er en stor milepæl, at vi nu er nået til det tidspunkt, hvor Kronprinsesse Marys Bro kan komme trafikanterne til gavn. Vi forventer, at den nye bro kommer til mærkbart at aflaste trafikken på Kronprins Frederiks, hvor der i dag kører knap 22.000 biler i døgnet. Det er klart, at ikke alle trafikanter ændrer rute fra den ene dag til den anden. Vi ved fra andre nyåbnede veje, tunneller og broer, at det tager lidt tid, inden trafikanterne vænner sig til de ny forhold og trafikken stabiliserer sig, men det skal nok komme,” siger Henrik Vincentsen, projektchef i Vejdirektoratet.

I følge Vejdirektoratet forventes trafikanter fra den sydlige del af Hornsherred at spare op til 30 minutter på turen til København i morgenmyldretiden ved at benytte Kronprinsesse Marys Bro. Dels fordi turen er kortere, dels fordi man slipper for køen frem mod Kronprins Frederiks Bro, som man igennem mange år har oplevet i morgenmyldretiden.

Bliv klar til broen
Personer og virksomheder, der forventer at benytte Kronprinsesse Marys Bro jævnligt, kan gratis registrere deres nummerplade hos Fjordforbindelsen Frederikssund på www.fjordpay.dk, så vil betalingen ske helt automatisk. Har trafikanten allerede et bizz-abonnement, behøver de ikke foretage sig noget.

Kilde: Fjordforbindelsen Frederikssund
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.