FDL - Enhedslistens klare budskab: Manglende cabotage regler medfører social dumping
- Udskriv
- 06 nov 2019
- Nyhed
- 74 Visninger
- 0 Kommentarer

Det er befriende, at Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, og Nicolaj Villumsen, der er partiets medlem af Europa-Parlamentet, begge går benhårdt efter at komme den ulovlige, systematiske cabotagekørsel til livs. Nicolaj Villumsen fastslår i en kronik i Altinget, at afsløringen af den massive udnyttelse af filippinske chauffører i Padborg understregede, at de eksisterende EU-regler for landevejstransport langt fra er gode nok.
Det tidligere Parlament, Kommission og Råd var, som bekendt, nået frem til et endeligt forslag, men det løb desværre ud i sandet, fordi, særligt østeuropæiske medlemmer af Parlamentet forhindrede det ved at stille så mange ændringsforslag, at Vejpakken ikke kunne gennemføres. Forhandlingerne er nu i trilog, og der er heldigvis en ny mulighed for at gøre en ekstra indsats for forholdene omkring landevejstransporterne i Europa.
I april præsenterede Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) en aftale, som kan ændre forholdene positivt på de danske veje, så arbejdet betales efter danske standarder. Det er afgørende, at vi løfter opgaven politisk. Når det gælder de aktuelle forhold i Danmark, så er det største problem i dag, at kontrollen er utilstrækkelig. Hvilket vi i FDL gang på gang har forklaret både ministre og MF´ere.
Problemet er blot, at det er for nemt at snyde. Derfor er FDL enig med Nicolaj Villumsen og Henning Hyllested i, at det er afgørende, at Folketinget afsætter ressourcer nok, så den nødvendige kontrol kan gennemføres. Det er vigtigt, at ugehvilet skal holdes uden for lastbilens førerhus, men det bliver det sjældent. Det er dybt problematisk, og derfor er der behov for langt bedre kontrol, som den seriøse del af branchen har efterlyst.
Kilde: Frie Danske Lastbilvognmænd
EL: Manglende cabotage-regler er ren social dumping
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Teksten er ikke vurderet.