Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Job i Transport
Nordsjællands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Nyeste artikler
DTL magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Amukurs.dk
Arbejdstilsynet
Ulykke Patientforeningen
Parkeringsregler reducerer langtidsparkering på rastepladser
NyhedFra den 1. juli 2018 har det ikke været tilladt for lastbiler at være parkeret på en dansk motorvejsrasteplads i mere end 25 timer. En ny undersøgelse fra Vejdirektoratet viser, at parkeringsreglen virker. Antallet af lastbiler, der holder langtidsparkeret, er nemlig blevet reduceret.

Reglerne for langtidsparkering virker. Det fastslår Vejdirektoratet, som på baggrund af ikrafttrædelsen i juli sidste år har undersøgt effekterne af at indføre tidsbegrænset parkering på 25 timer for lastbiler på danske motorvejsrastepladser. Analysen viser, at der har fulgt positive konsekvenser med parkeringsbegrænsningen.

- Det er meget positivt, at den tidsbegrænsede parkering på 25 timer på motorvejsrastepladser ifølge Vejdirektoratet virker efter hensigten; nemlig at reducere omfanget af meget lange parkeringsophold. Ingen lastbilchauffør er tjent med at opholde sig på vores motorvejsrastepladser i længere tid, da de simpelthen ikke er bygget til det formål. Derfor er jeg glad for, at vores rastepladser ikke længere bliver anvendt til det formål i så vid udstrækning som tidligere, fortæller transportminister Benny Engelbrecht.

Undersøgelsen viser blandt andet, at der har været særligt positive effekter at hente i weekender, hvor lastbilerne traditionelt har været parkeret i længere tid af gangen. Antallet af lastbiler, der langtidsparkerer, er faldet, og færre rastepladser er overbelastede. Undersøgelsen viser også, at ni ud af ti af de lastbiler, der parkerer i weekenden, er udenlandske. Desuden viser en opgørelse fra Færdselsstyrelsen, at 98 procent af de parkeringsafgifter, der blev udstedt i årets første ti måneder for overtrædelse af 25 timers reglen, er udstedt til lastbiler på udenlandske nummerplader.

Hvad angår hverdagene, viser resultaterne, at lastbilerne kun i begrænset omfang er parkeret i mere end 25 timer, men at der stadig for cirka 2/3 af motorvejsrastepladserne fortsat er kapacitetsudfordringer i større eller mindre omfang.

- Det er helt naturligt, at lastbilchauffører i løbet af deres arbejdsdag skal holde pauser eller endda tage en enkelt overnatning til næste morgen på en rasteplads. Men det er transportbranchens ansvar at sikre, at lastbilerne har et sted at langtidsparkere, hvor chaufførerne under ordentlige forhold kan tage deres længerevarende hvil i ro og fred, som de er forpligtet til efter køre- og hviletidsreglerne. Derfor ser jeg frem til, at branchen selv melder sig på banen med initiativer og mulige løsninger, der kan hjælpe chaufførerne og aflaste de trængte rastepladser, forklarer ministeren.

Mulighed for nye midler til parkeringsfaciliteter
Europa-Kommissionen har netop offentliggjort en ny ansøgningsrunde til EU-støttemidler til infrastrukturprojekter, hvor der er øremærket cirka 150 millioner kroner til parkeringsfaciliteter. Det betyder, at private aktører kan ansøge om økonomisk støtte til parkeringspladser- og faciliteter til langtidsparkering, hvor lastbiler og chauffører har mulighed for at overnatte under trygge og ordentlige forhold.

- Kommissionens prioritering af parkeringsområdet vidner for mig om, at man også på et europæisk politisk plan har erkendt, at der er behov for flere private parkeringsfaciliteter til de mange lastbiler og chauffører på de europæiske veje, som har brug for at langtidsparkere. Det gælder også i Danmark. Jeg vil derfor opfordre branchen til at gøre brug af denne mulighed, forklarer ministeren.

Kilde: Transport- og Boligministeriet

Yderligere oplysninger og fakta om Vejdirektoratets undersøgelse kan findes på vd.dk

Færdselsstyrelsens seneste opgørelse kan findes her

Yderligere oplysninger om EU-ansøgningsrundens prioriteter, tidsfrister og betingelser for ansøgning kan findes her

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.